Tilsyneladende vedrører skam i sin grund noget så basalt som at føle sig i samklang med sin væren i verden. Det være sig med med mennesker og steder som med handlinger, følelser og tanker - - - eller ideologier.
Derfor kan specielle personlige holdninger - eller ideologier - risikere at blive "indlært" så grundigt, at det at påføre andre smerte bliver en acceptable måde at maskere sin egen smerte over at være menneske og at være til
PSYKOTERAPI ER at tilbyde den anden så tilpas et nærvær, at vedkommende finder måder at være sammen med sig selv
En klassisk måde at undvige sin forkerthedsfølelse på er at underlægge sig en ideologi. Det giver som regel meget klare regler for at "være rigtig" både i adfærd og holdning.
Desværre bliver ideologier let umenneskelige i deres forsøg på at "være rigtige" og komme væk fra at menneskelighed er lig med sårbarhed. I den forstand kan det forekomme uundgåeligt at ideologier bliver fundamentalistiske, projektive og paranoide.
"Det er ingen skam at have en psykisk sygdom, men det er skamfuldt at blive sygeliggjort, og skammeligt, hvis man kun ser sygdommen for at undgå at se den egentlige smerte."