"Vi bliver ikke psykisk syge, fordi vi får en psykisk sygdom. Vi bliver psykisk syge, fordi vi lider psykisk, når noget voldsomt og tilsyneladende meningsløst overgår os. Når vold, misbrug og terror bliver umenneskelige betingelser for tilværelsen, må vi reagere på det. Hvis ressourcerne til at reagere ikke er til stede i personen selv eller i vedkommendes netværk, bliver traumatiseringen en kendsgerning. Samtidig gør det ondt at se sammenhængen mellem traume og psykisk sygdom, så både de, der lider, og de, der forsøger at afhjælpe lidelsen, kan meget let komme til at indgå en tavs sammensværgelse om ikke yderligere at bidrage til lidelsen ved at fortælle om den."
Skam: Den stille dræber
"Det er ingen skam at have en psykisk sygdom, men det er skamfuldt at blive sygeliggjort, og skammeligt, hvis man kun ser sygdommen for at undgå at se den egentlige smerte."
Ofte vil en natlig drøm både være en beretning om ens overlevelsesstrategi og typiske følelsesmæssige vaner og relationelle vanskeligheder. Men vigtigere kan man i sin drøm blive bragt i kontakt med sig selv og længslerne i sit liv.
Hvis det lykkes at komme til stede i sit liv og sin vågne drømmefortælling, kan Sjælens Længsel blive indlysende nærværende.